Retur

Returnering hos Nordisk Spil

Som beskrevet i vores forretningsbetingelser har du 365 dages returret, når du handler hos Nordisk Spil.

Vi anbefaler kraftigt, at plombering og folie er intakt, og at varerne fremstår som nye. Husk at pakke returvarerne forsvarligt ind – transportører har desværre nogle gange en kedelig tendens til at behandle pakker lidt hårdhændet.

Sådan returnerer du en vare

For at returnere en vare skal du blot oprette en forespørgsel i vores returportal.
Her angiver du de nødvendige oplysninger, så vi kan behandle din returnering korrekt.

Returportalen finder du her:
https://app.peakwms.com/portal/nordiskspil

Når din returnering er oprettet, kan du sende varen retur til os.

Returadresse

HWOK
Att: Nordisk Spil
Skivevej 177
7500 Holstebro

Vi beder dig sende pakken direkte til adressen. Pakker sendt til pakkeshops eller udleveringssteder bliver ikke afhentet.

Returfragt

Returfragten betales som udgangspunkt af dig, da det er dig, der fortryder købet.

Du kan vælge den fragtløsning, der passer dig bedst. Vi anbefaler dog, at du sender pakken med Track & Trace, så du kan følge forsendelsen og sikre, at den når frem til os.

Alternativt kan du benytte den fragtlabel som bliver dannet af returportalen og aflevere pakken i nærmeste pakkeshop. Hvis du bruger vores returlabel, fratrækker vi 49 kr. i det beløb, der refunderes.

Hvor meget får jeg retur?

Eksempel 1:
Du har købt et spil til 199 kr. og betalt 39 kr. i fragt.
Du returnerer hele ordren og får 238 kr. retur, når vi modtager varen.

Eksempel 2:
Du har købt 3 spil for i alt 459 kr. og betalt 39 kr. i fragt.
Du returnerer ét spil til 199 kr. og beholder resten.
Du får 199 kr. retur. Fragtbeløbet refunderes ikke, da en del af ordren beholdes.

Hvornår får jeg pengene retur?

Vi refunderer beløbet senest 14 dage efter, at vi har modtaget besked om, at du ønsker at fortryde købet. Dette forudsætter naturligvis at vi har modtaget varen retur.

I praksis tager det typisk 2–3 hverdage (i travle perioder op til en uge), før pengene tilbageføres til det betalingskort, der blev brugt ved bestillingen.

Afhængigt af betalingsmetode kan der derefter gå yderligere nogle dage, før beløbet er synligt på din konto. Dankort går som regel hurtigst, mens f.eks. Mastercard kan tage længere tid.

Ombytning

Vi tilbyder desværre ikke direkte ombytning af varer.
Hvis du ønsker en anden vare, skal du returnere den oprindelige vare og lægge en ny ordre på webshoppen.

Returnering af gaver

Har du modtaget en vare fra Nordisk Spil i gave, gælder samme returproces som ved alle andre køb.
Når vi modtager returvaren, tilbagefører vi beløbet til det betalingskort, der oprindeligt blev brugt ved købet.

Reklamation

Hvis du ønsker at returnere en vare, fordi den er defekt eller fejlbehæftet, skal du altid kontakte os, inden du sender noget retur.

Skriv til os på info@nordiskspil.dk, så finder vi den rette løsning sammen.