Galaxy Trucker - 2. udgave - Engelsk
Beskrivelse
Alle ordre kan byttes i op til 12 måneder efter bestilling
Galaxy Trucker 2. udgave er et kaotisk og humoristisk familiespil, hvor spillerne konkurrerer om at bygge det bedste rumskib og overleve en farefuld rejse gennem galaksen.
Spillet starter i fuldt tempo, når alle spillere samtidig roder i lageret efter rumskibsdele. Her gælder det om hurtigt at samle motorer, kanoner, lastrum og kabiner og få dem sat korrekt sammen, inden tiden løber ud. Når rumskibene er færdigbygget, sendes de ud i rummet, hvor pirater, meteorer og andre ulykker venter.
Undervejs kan du samle værdifuld last, tjene credits og forsøge at holde dit skib samlet så længe som muligt. Ofte er det dog lettere sagt end gjort, da ét forkert valg eller et uheldigt terningkast kan sende både besætning og skibsdele ud i det tomme rum.
Galaxy Trucker 2. udgave er en opdateret version af klassikeren fra 2007 og byder på nyt artwork, flere skibsdele, justerede kort og et mere strømlinet gameplay. Som standard spilles én enkelt rumflyvning, men for erfarne spillere findes også den længere Transgalaktiske rejse, hvor tre flyvninger spilles i træk.
Spillet kombinerer realtid, kaos og latter med taktiske valg og overraskende dybde. Et oplagt valg til spillere, der elsker tempo, grin og uforudsigelige spiloplevelser.
