Munchkin: Warhammer 40.000
Beskrivelse
Alle ordre kan byttes i op til 12 måneder efter bestilling
Kaos, satire og kamp i det mørke fremtidsunivers.
Munchkin Warhammer 40000 kombinerer to ikoniske verdener og skaber et kaotisk, sjovt og fuldstændig uforudsigeligt kortspil. Her træder du ind i det dystre 40K univers, men med den klassiske Munchkin humor hvor alt kan gå galt og ofte gør det. Du kan spille som Ultramarine, Necron, Aeldari, Ork, Death Guard eller Tyranid og hver fraktion giver dig nye måder at slå monstre, irritere dine venner og stige i level.
Bevæbn dig med Lasblaster, gå på pilgrimsfærd mod Holy Terra, og gør dig klar til at råbe Mere Dakka når kampene spidser til. Du møder ikoniske fjender som Sloppity Bilepiper, Horror of Tzeentch og selveste Mortarion. Kortene er tegnet af John Kovalic som er kendt for Munchkins velkendte stil og som samtidig er en stor Warhammer fan. Resultatet er et spil der både føles tro mod 40K og drevet af den skøre Munchkin energi.
Spillet indeholder 168 kort, specialfremstillet terning og et lækkert level board. Perfekt til både Munchkin fans og Warhammer spillere der gerne vil have et sjovt og hurtigt spil med masser af grin og overraskelser.
